happy (?) tirsday

Dagens thumps up;
herlige samtaler med Julie'er - nye bukser - bestilling af Calvin Klein-taske - tilmeldning til Alt for Damerne løbet - tøj-razzia - Juf's løfte om at hjælpe med at tage billeder - købte noget til svenskeren

Dagens shit:
skolen - tolk - konstant hovedpine - ingen fars aftensmad -

____________

Så har jeg besluttet mig for at bestille CK-tasken gennem rebuy.dk! Håber, købet blir gennemført. Iøvrigt er min ASOS-bestilling med sko og bælte på vej!




Au revoir, des enfants et bonne nuit

The pursuit of happiness

De små daglige glæder;

- når der er god tid om morgen
- når man får en mms fra svenskeren
- når man vågner selv op uden vækkeur
- når børnene er søde på arbejdet
- når man siger noget godt i klassen, og læreren roser ens
- når FGirls griner sammen
- når man har glemt, hvad man har tager med til frokosten og derfor overraskes af sin frokost
- når man har taget LU-kiks med
- når man drikker et glad hvidvin
- når man ser et simpsons-afsnit, man ikke har set før
- når man laver spændende planer for weekend
- når man endelig barberer sig efter lang tid, og derfor får nogle lækre glatte bene
- når man har en rigtig god hår-dag
- når tiden går langsomt
- når man opdager at der stadig er lyst kl. 20

Louboutin

Dagens thumps up:
slikeglatte bene - skål jordbær - solskin - mor købte et elle-blad - udsigt til weekenden - mit kreative gen - snart i stockholm, tid til Monki

Dagens shit:
satsme forkølelse - misundelse på stærke Liv & Juf, der kan være småsyg i ugevis, mens jeg kun overlever en lille uge - tolkeadm - mine yndlings monki bukser er måske ødelagt :(

wellwell, den sidste pakke fra H&M er kommet! & after eight = thumps up

Dagens thumps up;
lagkage - brysterne

Dagens shit;
morgenen - kemi/kinestisk - fransk - 5min fysik - for meget lagkage - SRO - FB - for stor tun - en ven af familien døde af kræft - indså at morfar er virkelig gammel - min for god evne til overspringshandling -

Vrisne gamle Lea

Så synes jeg, det er på tid at skrive et blogindlæg. Jeg har altid haft den holdning at det ikke er så fedt at skrive om de dybeste følelser, de ægte, brusende, voldsomme følelser. Eller er det bare imod mit livssyn, hvor alt burde være bibi, og når ikke alt er bibi, lukker jeg mig ind. Det har være en smule ødelæggende, men jeg har ikke taget det alvorligt, da det sker sjældent. Nu har jeg truffet en beslutning, og den hedder at prøve skrive alt ned - idet det havde føltes opløffende og lettende disse gange jeg prøvede.

På den sidste havde jeg været, måske for meget, optaget af hvor bedre jeg havde haft denne vinter, at jeg på en eller anden måde glemte at nyde det. Nyde at foråret er kommet. Nyde tankerne om sommeren. Nyde at jeg har mere energi. Nyde at jeg havde været gladere og kan være endnu mere gladere nu. Men måske havde jeg egentlig skubbet de mørke tanker væk fra vinteren, og de overmander mig nu. Eller er det bare sådan et lille midtvejskrise (i gym-tiden), hvor jeg prøver at fatte, jeg er over halvvejs frem og huen venter derude. Måske er dét netop derfor jeg tilbrangte mange timer på at tænke meget på fremtiden, alt fra hvordan jeg forpokkerda kan få fitness ind i min hverdag, over til hvordan jeg kan få mine weekender tilpasset til svenskeren til hvad jeg vil lave efter gymnasiet og om jeg mon kan få et job i fianaskrisen.

Alt det betyder også at mine følelser bliver helt ustabile. Først troede jeg, det var endelig PMS, da mens var forsinket. Men da det havde stået på i et par uger, kunne det ikke være PMS. Symptomerne passede heller ikke helt - brysterne var ikke ømme, vrede-udbrud var ikke gået over hvem som helst, der kom ikke flere bumser. Tværimod blev jeg hurtig irritereret på alle og alt. Børnene var mere udsat for skældud. Svenskeren var udsat for mine svingende følelser og pludselige vredsudbrud. Det samme var FGirls, eller kun en af dem. Forældrene var de mest ramte, de var udsat for alt fra vred, ligegylighed, kærlighed, had, glæde. Men det væreste var gået udover mig selv. Jeg blev vred på mig selv så mange gange. Men der var også flere gange, jeg bare var ked af det - uden nogle klare grunde. Det var indviklet, selv for mig selv. Det drejede sig om små ting, som manglede sms, for korte sms, tvivl over hvilket tøj til hvilken fest, dumme blogs, manglende kærlighed/omsorg, forkerte ord, gamle billeder, savn på gamle veninder, manglende mulighed for rejse efter sommer, Men også nogle større ting som tvivl over jeg mon kan klare det? Om jeg kan klare at give så megen kærlighed? Om jeg kan klare eksaminerne? Om jeg kan klare fremtiden? Om jeg kan klare et langdistanceforhold? Om jeg kan klare miljøet? Om jeg kan klare arbejdet? Om jeg kan klare at finde mit eget sted? Om jeg kan overhovedet klare at være cool?

Selvom det måske bare er for påsken, foråret, eller dette år - er det lidt som om jeg mister min identitet. Jeg får ofte sætninger som "Du har jo en stærk personlighed". Jeg tænker bare .. wauw, kan jeg virkelig stadig have den, til trods af at jeg ikke selv synes det, når jeg ikke længere har skulle sagt nogle stærke meninger eller gjort noget særligt.. Mine meninger formes hele tiden. Mine tegn kopieres fra alle andre. Mit tøj ligner mange andre's. Det er mere det at jeg selv ikke længere er så sikker på mine meninger, mine håbe, mine ønsker, mine drømme, mine følelser.

Jeg håber inderligt, alt det er bare for påsken, hvor jeg lavede intet og hvor tankerne derfor fik frit løb.


Au revoir
Ps. Jeg ønsker at være overbærende (for snak med ex, for manglende sms, for andre's svingende følelser, for alt), men først skal jeg kunne selv bære mig.